Få dit flotte og ensartede gulv igen med en gulvafslibning

Få dit flotte og ensartede gulv igen med en gulvafslibning

Er du træt af at få strømper og sokker flået til trevler af splinter i dit før så jævne og ensartede trægulv? Er selv samme trægulv med tiden blevet mærket af daglig slid, som manifesterer sig i grålige slidspor, en mat overflade, og gulnede plamager fra solens skarpe stråler? Og har dit gulv med tiden mistet sin væske afvisende evne, således at spildt kaffe, te og rødvin suges ind i træværkets overflade hvor det danner grimme pletter og skjolder? Så trænger dit gulv højst sandsynligt til en grundig og effektiv gulvafslibning, hvorefter det med en passende behandling kan blive smukt og skinnende på ny.

Kan mit trægulv tåle en gulvafslibning?

Generelt kan man sige, at hvis et trægulv ikke har lidt andet end overfladisk skade som følge af daglige slid, vil det sagtens kunne tåle en gulvafslibning. Der er ingen grund til at bevæge sig ud i den noget mere voldsomme og invasive gulvafhøvling, hvis der kun er tale om småskrammer og ridser, splinter og misfarvninger.

Ved en gulvafslibning fjernes det øverste par millimeter af gulvets overflade, hvilket er fint, når det blot handler om de oven for nævnte skønhedspletter. Du vil blive overrasket over hvor stor en forskel en skånsom gulvafslibning kan gøre for dit trægulv – og hvor flot resultatet bliver efter den medfølgende plejende og beskyttende efterbehandling.

Kan jeg selv forestå en gulvafslibning?

Mange mennesker vælger selv at foretage såvel gulvafslibning som efterbehandling. Dette kan dog kun anbefales, hvis du har masser af tid og det rette håndelag. Er du det mindste i tvivl, bør du overlade arbejdet til en professionel og faglært håndværker.

Med en dygtig gulvmand på opgaven er du 100% sikker på det bedste og mest optimale resultat af din gulvafslibning. Og så slipper du selv for besværet med det tunge maskineri. Læs blogindlæg om gulvafslibning på Gulvkanonen.dk