Cover til smartphone; den nye accessory

Vi hører mere om mere om, hvordan både unge og gamle ikke kan lægge telefonen fra sig i det offentlige (og private) rum. Den sidder nærmest fast på hænderne. Set med modeøjne betyder det, at covers til telefoner nu er blevet den helt store accessory.

Du sidder med den i hånden, når du venter på bussen. Du bruger den, mens du står i kø til kaffen. Når du sidder i toget. På toilettet. På kontoret. Under frokosten med veninderne. 

Faktisk er der ikke mange øjeblikke i løbet af dagen, hvor du ikke har din telefon i nærheden. Og det betyder velsagtens, at telefonen er blevet en accessory – og det er ikke bare valget af telefon, der fortæller noget om din person; det gør valget af cover også.

Personligt har jeg lige købt et cover til Samsung Galaxy S9 Plus, og jeg kan roligt fortælle, at jeg gjorde mig en ret lang række overvejelser, inden jeg valgte. Skulle det være rødt, frækt og in-your-face? Dæmpet og elegant? Sjovt og pudsigt? Og hvad ville folk mon tænke, hvis der var et halvfrækt billede på; at jeg var en kinky person? 

Det er skræmmende at indrømme, men det betød uendeligt meget for mig, at coveret fortalte den historie om mig, jeg helst vil frem med; at jeg er en sød, sjov og kærlig person, der kan lide at skeje ud, men som også holder af en stille og rolig hverdag.

Alt det i ét cover! Det er næsten umuligt.

Jeg fandt et cover, men jeg er nået frem til, at jeg nok skal have nogle flere, så jeg kan skifte udtryk alt efter lejlighed. Hvordan har I andre det med covers? Lægger I ligeså mange tanker bag eller er det mon mig, der overreagerer? Og hvis I gør, hvilke covers har I så valgt – og hvad udtrykker de?